Det odenseanske spillested ‘Dexter’ arrangerer en aften i punkens tegn tirsdag d. 6. september.
Kl 19.30 på tirsdag starter arrangementet, der har prominente gæster på plakaten. Jan Poulsen har skrevet den forrygende bog ‘Something Rotten! Punk i Danmark‘, der som titlen snert antyder, handler om punk i Danmark. I bogen beskriver Jan Poulsen, hvordan punken tog sin begyndelse i Danmark og hvordan hele scenen udviklede sig fra 1977-85.
Og netop dansk punk, begyndelsen og udviklingen er naturligvis emnet på tirsdag. Efter foredrag med Jan Poulsen er der koncert med et sammensat band, der bl.a. tæller Johnny Concrete, der spillede i Dream Police helt tilbage i 1977.
Det sker på tirsdag på Dexter i Odense – mød op, fynboer! Endelig sker der noget herovre, som jyderne og københavnerne kan være misundelige på. Billetter koster 160,- i forsalg.
Støt disse arrangementer og mød op, det bliver helt sikkert fantastisk spændende!
Posted by Kristoffer Føns and tagged as Punk
Pingback: Ole Lund