På lørdag starter årets vigtigste begivenhed – Roskilde Festival.
Meantime.dk er på pletten både i form af mig selv og min fotograf. Derfor kan du forvente fuldemandsindlæg fra mig og super fede billeder fra Malte Nørgaard.
Musik på Roskilde
Der er ingen tvivl om, at jeg glæder mig mest til The Cure. Det bliver en voldsom oplevelse af se det legendariske band live, det kan der ikke herske tvivl om.
Torsdag @Orange kl 21.
The Vaccines er også et ekstremt spændende band, hvis hype vel ikke er set siden Arctic Monkeys. Jeg oplevede dem på NorthSide 2011, men det var simpelthen ikke godt nok fra arrangørernes side, at bandet skulle spille kort efter middagstid. Så jeg ser meget frem til en koncert på Roskilde, hvor der forhåbentlig bliver givet fuld smadder.
Fredag @Odeon kl 23. Edit: Der er lavet om i programmet, så de nu står til at spille kl 20.
The Drums kommer ikke på Roskilde (fint nok, seen them twice og der er for mange piger blandt publikum… sorry girls, men jeg vil danse pogo). French Films fra Finland kommer til gengæld og de virker som et rigtig fedt band, som jeg er helt sikker på nok skal banke en gedigen fest i gang. Er det generelt ikke svært at spille Pavillion Junior uden at folk går amok?
Onsdag 17.30
Og så til det sidste band som jeg glæder mig til at se. Jeg kan ikke rigtig finde ud af om jeg hader dem, synes de er skøre på den fede måde eller er lidt ligeglad med dem.
Dig & Mig består, ifølge pladeselskabet, af to barndomsvenner, der skulle lave en fødselsdagssang og derefter gik det hele amok og nu er de verdenskendte i København. De er åbenbart også blevet spillet en del på P3 og det må jo være godt. Som sagt har jeg svært ved at finde ud af om de er pisse irriterende eller egentlig cool nok.
Eftersigende har de ikke rigtig noget band med på scenen og det er i mine øjne noget, der retfærdiggør, at jeg i stiv tilstand kaster min fadøl til 37 kroner efter dem.
Ikke desto mindre har de Magnus Knudsen fra De Høje Hæle med i deres video til ‘Skyggerne’ og det trækker i hvert fald op. Jeg glæder mig sgu til at se dem live.
Søndag @Pavillion Junior 20.30
Posted by Kristoffer Føns and tagged as french films, the cure, the vaccines