June 30, 2013 in Nyheder

Kulde i Roskilde

I går blev Roskilde Festival 2013 skudt i gang. En blandet oplevelse for de mange tusinde, der allerede var ankommet fredag og tilbragte en nat med presseninger over sig. Personligt sad jeg i kø under en sådan. På en blanding af glæde, rom og koffeinpiller så jeg meget frem til at blive lukket ind. I virkeligheden var det et retarderet move at min Meantime-kompis (der forresten brækkede fingeren i går og derfor ikke kan skrive…) og undertegnede lå i kø, da vi alligevel skulle forlade den klokken 12 og checke-in på Maglegårdsskolen. En in-checkning, der forresten tog over 2,5 time…

Nu er festivalen imidlertid skudt i gang og det kilder jo alle de rigtige steder. Pavilion Junior og den nye techno-scene starter så småt op denne eftermiddag, hvilket da nok skal blive sjovt.

Mit program ser ud som følger:

Tirsdag:

Moder Lewinsky – 17:30

Onsdag:

Lower – 16

Baby i vain – 22

Torsdag:

Drengene – 18:30 – Paviljon

Jakob Bug – 21 – Odeon

Ham fra Figurines – 23 – Odejon

Mange svenskere fra et pladeselskab – 01 – Oranje

Fredag:

Hende der får tæv af Kris Brun – 22:30 – Oranje

Dem der har en sang feat ham fra The Cure – 01:30 – Arena

Lørdag:

Parquet Courts – 15 – Paviljon

Ukendt mortal orkester – 21 – Paviljon

Metallica jo – 22:30 – Oranje

Søndag:

Black rebel motorcykelklub – 16:45 – Oranje

Ikke Dave Grohl – 19 – Oranje

Kraftwork – 22 – Pavillion Junior

SESMAND!

June 12, 2013 in Nyheder, Video

NorthSide Festival 2013

Lad os glo lidt frem mod weekendens NorthSide Festival.

Da programmet først lå fast var jeg faktisk ret skuffet. I forhold til sidste års udgave, hvor navne som Stone Roses, Noel Gallagher, Miles Kane, Bombay Bicycle Club og Kasabian var på plakaten, var det umiddelbart kun Arctic Monkeys, der fik det til at kilde alle de rigtige steder i år. The Floor Is Made of Lava er altid fede, men jeg har også set dem 11 gange.

June 6, 2013 in Nyheder

Oasis 2014?

liam gallagher

Når et legendarisk rock-band går i opløsning, går der sjældent mange år før rygterne om en genforening starter. Dette har da også været tilfældet med Oasis, der som bekendt opløstes i 2009. Mange har spekuleret i en genforening i 2015, hvor det genredefinerende (What’s the story) Morning Glory-album kan fejre sin 20-års fødselsdag.

Liam Gallaghers seneste udtalelser giver dog fans håb om en række koncerter i 2014, hvor Oasis’ debutalbum fejrer 20:

“There’s unfinished business there. People ask would I get Oasis back together. I’d do it for nowt (Manchester-slang for ‘nothing’, red), but if someone’s going to drop a load of fucking money, I’d do it for that too. I don’t think we’d ever make another record. I doubt we’ll ever get back together.”

Og endnu mere interessant:

“If we do, it’d be nice to do that fucking thing that’s coming up (the 20th anniversary) I’d be up for that. But I’d still go back to Beady Eye and Noel would go back to his thing. We could bury the hatchet for a quick lap of honour.”

NME må kime Noel ned i disse dage for et svar på sin lillebrors udtalelser. Det ser jeg også frem til.

May 28, 2013 in Video

Spike Island

Der er stadig godt gang i Stone Roses møllehjulet. Snart udkommer en dokumentar om Manchester-bandet og som om det ikke er nok, kommer denne ‘blanding af Inbetweeners og Quadrophenia’. Både Inbetweeners-serien og Quadrophenia er fantastiske, men blandet? Underholdende skal det nok blive, på den ene eller anden måde…

May 23, 2013 in Video

Nye navne til Sziget Festival

Budapest-festivalen her netop afsløret, at Nick Cave and The Bad Seeds og Franz Ferdinand gæster årets festival. Derudover byder programmet allerede på navne som Blur, The Cribs, Mystery Jets og Editors.

May 22, 2013 in Video

Endnu en legende er væk

De falder som fluer for tiden. Bassist Trevor Bolder døde i går, 62 år gammel.

“Trevor was a wonderful musician and a major inspiration for whichever band he was working with. But he was foremostly a tremendous guy, a great man. ” – David Bowie

May 21, 2013 in Video

Hvil i fred, Ray Manzarek

May 12, 2013 in Video

Babyshambles er tilbage

Der er lagt i kakkelovnen til at særdeles spændende efterår for Peter Doherty og resten af Babyshambles. De tager på en lang UK tour i september og oktober, deres nye album ‘Sequel To The Prequel’ udkommer og det bliver generelt bare spændende at følge, hvordan tingene kommer til at gå for det hårdt prøvede band. Jeg må indrømme, at jeg har mine tanker om, hvordan Doherty klarer en voldsomt lang og hård turné i Storbritannien. Der er næsten ingen tvivl om, at aflysningerne kommer til at hagle ned over de stakkels koncertarrangører og hårdt prøvede fans. Er det sidste chance for Babyshambles?

Jeg er næsten fristet til at sætte penge på mængden af aflyste shows. Eller måske er det bedre at prøve lykken på online casino i stedet.

May 7, 2013 in Video

NorthSide præsenterer ny app

NorthSide Festival har præsenteret en ny app, der giver en fantastisk overblik over den aarhusianske festival. Talsmand for festivalen, John Fogde, gennemgår i denne video den nye NorthSide-app.

May 2, 2013 in Video

Happy Mondays indtog Dubai

Det britiske kult-band Happy Mondays er gendannet og har det seneste år spillet koncerter overalt i verden. Grunden til, at jeg viser en video fra netop Dubai, er egentlig bare, at jeg er helt forelsket i Rowettas piske.