Bombay Bicycle Club fra London udgiver sit 4. album d. 3. februar 2014 og gæster Lille VEGA 11. februar. En koncert, der har været i undertegnedes kalender fra den blev offentliggjort. Det er efterhånden en sjældenhed, at vi får muligheden for at opleve disse mindre britiske indiebands i Danmark, så det er en nobrainer.
Bombay Bicycle Club er et af de bands jeg i ny og næ hiver frem og lytter en del til. Særligt populær er debuten ‘I Had The Blues Bit I Shook Them Loose’, med fremragende numre som ‘Dust On The Ground’, ‘Always Like This’ og ‘Magnet’. Derudover er det svært at komme udenom ‘Always Like This’ og ‘Shuffle’, der så vidt jeg er orienteret også har opnået spilletid i den danske radio…
Det særligt fede ved bandet fra Nordlondon er, at de ligner de 4 drenge, der var lidt udenfor i gymnasiet. Nørder, men charmerende nørder. Jeg har aldrig oplevet dem live, men ser frem til en anderledes koncert.
Første udspil fra det nye album er ‘Carry Me’:
Info fra VEGA: http://vega.dk/arrangementer/bombay-bicycle-club-13110.html
Posted by Kristoffer Føns and tagged as