January 15, 2013 in Nyheder

Nyt Babyshambles/Peter Doherty album

Hey guys. I dag tager Roskilde pis på os og NorthSide fortsætter i et spor, der gør rigtig mange glade – I’m not amused though. Men det kan I læse om andetsteds. Her vil jeg nemlig give lidt information til de, der ikke har glemt den Paris-residerende, heroin-indtagende, sang-skrivende, guitar-spillende og på-min-væg-hængende Peter Doherty.

Peter Doherty

Der er gået 4 år siden Peters første solo-album “Grace/Wastelands”, The Libertines spillede 3 koncerter i 2010, Doherty har spillet koncerter på hyppig basis og fået debut som skuespiller i ‘Confessions of a Child of the century’, der er blevet sablet ned af… stort set alle, der har set filmen.

De sidste par år har dog også været præget af mange koncertaflysninger og det fortsatte stofmisbrug, der har holdt Peter i mediernes søgelys. Jeg læste forleden en blog (jeg har glemt hvor, sorry), hvor skribenten mente, at 2013 var nødt til at været året, hvor der skulle komme ny musik fra Doherty – ellers var han ikke længere en musiker med et narkoproblem, men en narkoman med musikproblemer.

Heldigvis ser det også ud til, at Bilo vender tilbage i år. I følge denne tråd, hvor producer Adem Hilmi skriver overraskende lige ud af posen, bliver det nye album med stor sandsynlighed Babyshambles’ 3. album. I første omgang var der tale om endnu et solo-projekt fra Doherty, men der har været en del ballade og det virker til, at det ikke udelukkende er hans beslutning…

Det irriterer mig en anelse, da det ikke virker til, at Babyshambles er et særlig godt miljø for Peter. Det aner jeg jo absolut intet om, da jeg aldrig har mødt eller snakket med manden (alle fra den engelske musikbranche jeg møder, har mødt ham og det pisser mig af. I det mindste har jeg hilst på Carl og fået mit fanboy-foto). Ikke desto mindre kommer han tilbage i folden med de andre stofmisbrugere…

I den perfekte verden vender The Libertines naturligvis tilbage, men det virker ikke som om, at tiden er den rette lige nu. Carls næste solo-udspil er lige på trapperne og der kan vi bl.a. glæde os til at høre Johnny Marr spille guitar. Carl har desuden fortalt, at han vender tilbage til rødderne, hvilket betyder, at vi kan regne med en mere rocket plade i den vanlige Libertines/Dirty Pretty Things stil.

2013 bliver spændende.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *