Denne sang kører på repeat hos mig for tiden:
Bonusinfo: videoen er optaget i Berlin, hvor et lille antal fans fik muligheden for at komme til et ‘DJ set med Maxïmo Park’. Det var her i foråret, hvor jeg residerede i den tyske hovedstad og jeg endte da også med at få 2 billetter til DJ-sessionen. Maxïmo Park er på linje med Libertines, Joy Division og Smiths nok et af de bands, der betyder mest for mig.
Alligevel holdt jeg mig væk, da jeg ikke kunne se meningen med at begive mig heeeele vejen fra min wohnung i Prenzlauer Berg ned til Kreuzberg – bare for at se bandet stå og trykke play på en computer… Der tog deres management sgu lige røven på ‘os’ fans. Siden jeg fandt ud af, at de rent faktisk spillede en koncert i en tram, har jeg lovet mig selv altid at komme afsted – uanset hvor træt min krop fortæller mig, jeg er.
Heldigvis fik jeg for et par uger siden set bandet live i Shepherd’s Bush Empire i London. Det var en helt igennem fantastisk oplevelse, så alt endte godt…
Posted by Kristoffer Føns and tagged as Maxïmo Park