February 28, 2011 in Nyheder

Beady Eye til Jelling Musikfestival

Beady Eye

Jelling Musikfestival har netop offentliggjort, at det britiske rockband Beady Eye, vil spille til årets festival. Beady Eye har netop udgivet deres debutalbum “Different Gear, Still Speeding”, som har modtaget pæne anmeldelser over hele Europa. Det er dog ikke en debut i den forstand, Beady Eye består nemlig af fire tidligere Oasis-medlemmer, Liam Gallagher, Andy Bell, Gem Archter og Chris Sharrock.

Som de fleste nok er bekendt med, gik Oasis i opløsning i 2009, hvor Noel Gallagher forlod bandet efter længere tids stridighed med sin bror, Liam.

Beady Eye virker til at trække på nogenlunde samme musikalske referencer som Oasis, bortset fra, at inspirationer fra især The Who, Kinks og T-Rex virkelig skinner igennem med det nye band.

Følgende kunstnere er bl.a.  offentliggjort til årets Jelling Musikfestival, der bliver afholdt fra 27-29. maj:

D-A-D, Alphabeat, Dúné, De Eneste To, Thin Lizzy og nu altså også Beady Eye.


Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *