Yours truly brugte det meste af august måned på at køre de thailandske ferieøer rundt på scooter, drikke kolde Singha og udforske Thailands natur. Jeg rejste rundt i Thailand (uden backpack…) og som altid, når man er på længere rejser, så er der nogen sange, der sætter sig fast og når man hører dem igen, tager en tilbage til rejsen.
Herunder mine bedste sange fra rejsen til Thailand.
Jeg skal gerne indrømme, at jeg har et ømt punkt for Manchester. Byen i det nordvestlige England er i mine øjne en af de fedeste storbyer i Europa. Deres fodboldklubber er decideret forfærdelige og jeg har svært ved at vælge om det er Man United eller Man City jeg bryder mig mindst om. Nej, fodbold i det nordvestlige England skal ses i Liverpool – eller også skal man tage på groundhopping tour til en mindre klub!
Når det så er sagt, så er Manchester en eminent by til blot at gå rundt i gaderne og lade sig inspirere. Det har fantastiske sangskrivere som Noel Gallagher, Morrissey og Ian Curtis da også gjort.
Med ganske pæn succes!
En af de sidste års helt store, nye navne på den britiske musikscene er uden tvivl Gerry Cinnamon. Gerry C fra Glasgow har turneret Storbritannien rundt med sin guitar og skaber scener, der minder om når de største indie rockbands giver koncerter. Det er jo smukt at se, at en mand med en guitar stadig kan skabe den slags eufori 💍.
Ja, britpop er ovre og i sær i Danmark er det en helt anden genre, der sælger billetterne til koncerter på de store spillesteder. Vi kan dog godt nyde, at et ungt skotsk band sender en hilsen til 90’erne og en tid, hvor musikken bare var bedre.
Storbritannien og i særdeleshed London står mit hjerte meget nært. For et par år siden var jeg meget tæt på at få job i London og flytte derover, men valgte at takke nej, da drømmen om at bo der nok ikke kunne trække hele læsset i et job, som havde været en anelse for kedeligt.
London har siden trukket i mig adskillige gange, hvor den har stået på koncerter, fodbold og pints. Som du måske ved har jeg en rejseblog om Storbritannien (Storbritannien.dk) og netop nyåbnede London travel guide, London Travel Hacks, som er en engelsk blog udelukkende om London. Tjek den ud, hvis du rejser til det forjættede land og har brug for tips.
Her er det Blur med London Loves – live fra London, naturligvis.
“We love Londoooooon!”
Sidste uge var særdeles begivenhedsrig for undertegnede; således var jeg både en tur i Edinburgh på storbyferie og torsdag nåede jeg at være hjemme en times tid inden turen gik mod Vesterbro, hvor de britiske gutter fra Blossoms gav koncert på Lille Vega.
Spøjst, at jeg næsten præcis 1 år forinden havde set et Blossoms, der på daværende tidspunkt kun havde 3-4 sange ude, spille på et større (udsolgt) spillested i Edinburgh – naturligvis for en flok indie kids, der gav den gas under hele koncerten. Koncerten i Vega blev anderledes stille og rolig på gulvet – på scenen var der som altid et godt show i gang.
Er i dag tilbage på kontoret efter 3 fede dage i Budapest. Jeg mødte relativt tidligt ind og gik lige på & hårdt i gang med arbejdet. Dertil kræver det den rette musik – den står på The Beatles her i hytten. Jeg er i gang med det 4. Beatles album i høretelefonerne og det rykker.
Dagens favorit:
Arctic Monkeys var i mange år et af mine absolutte yndlingsbands på linje med The Libertines og Oasis. Deres første 2 albums er fortsat blandt nogen af de allerbedste fra 00’erne, når jeg skal opgøre en liste.
Desværre gik de en helt anden vej, hvor man dog må sige, at succesen har være stor. Det amerikaniserede band er nu et andet, men lad os lige dvæle ved det gamle Arctic Monkeys – 11 år siden:
Liam Gallagher har siden han stoppede sit band, Beady Eye, ikke været så meget i medierne. Faktisk har han ikke givet et eneste interview og har holdt sig til Twitter, men det er nu ændret. Han har givet et aldeles glimrende interview til det britiske Q Magazine, hvor han fortæller, at han er på vej tilbage og nok udgiver sin første solo-plade næste år.
Derudover udkommer der snart (som i, om en uges tid) en dokumentar om Oasis. Personligt håber jeg, at det betyder, at vi får en Liam Gallagher på toppen tilbage til musikscenen. Det er der brug for.