July 8, 2013 in Nyheder

Roskilde Festival 2013

Fortsat fra indlægget om opvarmningsdagene på Roskilde Festival 2013.

Torsdag var en af de dage, hvor der var hele 2 kunstnere jeg gerne vil tjekke ud. Det drejede sig om Jake Bugg og Christian Hjelm. Førstnævnte fordi jeg rigtig godt kan lide halvdelen af hans sange, Hjelmen fordi hans album er gennemgående fedt og jeg gerne ville til én koncert, hvor jeg er med på teksterne hele vejen igennem, det gør oplevelsen så meget sjovere – særligt når man er stiv.

Jake Bugg var en udpræget god oplevelse. Det var en af de koncerter, hvor jeg tænkte ‘shut up and play the hits’, hvilket altid er en ærgerlig tanke at stå med. Ikke desto mindre er forløsningen så også total, når numre som ‘Taste It’, ‘Lightning Bolt’ og ‘Seen It All’ bliver fremført af den bette engelske knægt.

Jake Bugg Roskilde festival

 

Det var gennemgående en god koncert, hvor jeg nok havde foretrukket at stå lidt nede bagved med en fadøl i hånden og plads til at flytte mine ben i ny og næ. På Odeon stod jeg lidt nede bagved, men det telt er simpelthen for bette til en mand, der lige har spillet for over 50.000 mennesker og sælger samtlige billetter til koncerter på Vega. Nå, det er sgu nok også et puslespil af rang at få det hele til at gå op og ingen døde.

Koncerten med Christian Hjelm var, ikke overraskende, noget mindre besøgt, så her fik vi plads umiddelbart foran scenen. Jeg nød virkelig samtlige numre. Hjelm har en helt særpræget karisma, der gør sig fantastisk på en scene. Jeg tænkte også, at resten af bandet fortjener stor ros – der bliver virkelig spillet tight. ‘Lang Vej Igen’, ‘Før Vi Blev Lette’ og ‘Luk Dine Øjne’ var de umiddelbare højdepunkter, men da jeg vågnede dagen efter var det alligevel ‘Standser Lige’, der kørte i min tømmermandsprægede, slidte hjerne.

Christian Hjelm roskilde 2013

Fredag var den ultimative lortedag på årets Roskilde Festival. I min lejr valgte vi at afholde en spontan Breezer-dag for at fejre at vi skulle se Rihanna senere. Fakta havde dog kun Ice og Mokai, men det vigtigste var, at vi følte os som en blanding af 13-årige piger og techno-fyre fra provinsen (hvilket vi vel i princippet også er).

Noget af det vigtigste på Roskilde er uden tvivl at time sin brandert. Fredag ramte jeg helt forkert og havde det vildt fedt om eftermiddagen, men da vi stod og ventede på Rihanna og presset blev større (vi havde en overraskende god plads) fik jeg nedtur og gik ud i siden. Her kom jeg i tanke om, at jeg jo egentlig ikke kan lide hende og snakkede med en masse dudes fra Volbeat-køen, der var overraskende seje. ‘Illuminati-skank!’, ‘RIHANNA ER SYG, SLAYER AFLØSER’, og ‘Brænd op din lorteso’ var blandt de mange tilråb – jeg morede mig, så et halvt nummer og skred ind i pressecenteret for at drikke vand og få juice på min mobil. Ville egentlig have set Crystal Castles, men der lavede jeg lige noget andet.

Lørdag var det vigtigt at vi var fulde kl 15, hvor Parquet Courts indtog Pavilion. Jeg har indført en tradition, hvor jeg tager en af mine gode hip-hop venner med til én koncert på Roskilde og jeg lovede ham, at der nok skulle være 2 sange, hvor det ville blive rigtig sjovt. New Yorker punkerne spillede for et ret tamt publikum, der primært bestod af 20-30 årige mænd i Converse og Joy Division t-shirts – my kind of guys. Under ‘Master Of My Craft’ skete der dog det fantastiske, at de før så stillestående mænd begyndte at tæve ind i hinanden.

Jeg elsker moshpits under de her ordnede forhold det altid er, når vi kun er os blege, halv-fesne indietyper, der hopper rundt. ‘Borrowed Time’ må siges at være Parquet Courts’ “hit” og det bliver altid spillet umiddelbart efter ‘Master Of My Craft’, men noget gik galt på scenen, så vi fik lige en puster inden det gik helt galt på dansegulvet. Vi var vel egentlig kun 20-30 dudes, der ravede, men for satan hvor var det dog sjovt. Hvorfor må jeg ikke få flere af den slags oplevelser, hvor gedigen indierock får lov at stråle på Roskilde Festival?

Resten af dagen blev egentlig bare brugt på at restituere og vente på Metallica. Jeg var helt nede efter at være blevet ædru, men takket være en ordentlig spand dobbelt whiskey+cola kom jeg helt op i gear igen. Under koncerten slog det mig dog, at jeg da egentlig overhovedet ikke kan lide Metallica. Shut up and play the hits. Jeg gik ud og fik mig lidt mere whiskey+cola, vandrede til Sigur Ros. Forinden nåede jeg dog lige at få et rigtig godt scoretrick: man skal stille sig ved L-tårnet og spørge de flotte tøser, hvordan man kommer op til Orange. Naturligvis på svensk – ingen lækre danske piger gider være sammen med en dansker. Det var i hvert fald, hvad den charmerende ungkarl fortalte mig…

Sigur Ros var sådan ok på den lidt kedelige måde, men jeg sad så også udenfor teltet og drak en mærkværdig blanding af rekorderlig, vodka og juice. Af en drikkedunk. Med folk fra Jylland.

Bagefter gik vi på jagt efter en god drink. Efter at have vandret pladsen rundt for at finde den helt rigtige drink endte vi med at købe øl og gå hen til Orange. Da Chase & Status begyndte sad vi 10-15 meter fra pitten til venstre. Efter 1. nummer skulle repræsentanten for det smukke køn på toilet, så vi gik ud til venstre. Få minutter senere var hele området foran Orange proppet, så vi stillede os op på noget jeg bedst kan beskrive som ‘de der orange cement-klodser, der er derovre ved køen til pitten i venstre side’. Jeg ved ikke om det var selskabets skyld, men de næste minutter er uden tvivl noget af det jeg vil huske Roskilde Festival 2013 for. Chase & Status er på ingen måde sød musik i mine øre, men for satan hvor var det dog en fed oplevelse. At se hele Orange rave helt ukontrolleret var fandme storslået!

Lidt senere strøg vi forbi When Saints Go Machine på Arena, hvilket faktisk også var helt okay. Da jeg begyndte at hallucinere en smule pga det voldsomme lysshow kunne jeg dog godt fornemme, at den gode dag hellere måtte slutte…

Søndag formiddag var jeg konstant i vildrede om hvorvidt jeg bare skulle pakke mit shit og tage hjem. Blev dog enig med mig selv og HipHop-Søren om at det var bedst at blive og suge den sidste orange feeling ud af stedet. Ingen af vores Visa-kort var blevet spærret endnu, så det havde været en skam at tage hjem.

roskilde

Vi fik et par øl, en Strawberry Daiquiri og fik plads på tribunen til James Blake. Rar koncert.

Herefter driblede vi lidt rundt. Drak mere øl og jeg fik hørt ‘Beat The Devil’s Tattoo’ + lidt mere af Black Rebel Motorcycle Club. Herefter gik vi ud og bowlede lidt om øl, missede Queens of The Stone Age og gik mod Kraftwerk. Jeg havde set ret meget frem til Kraftwerk – på den der ‘de er jo legender og jeg kan godt lide et par af deres sange’-agtige måde. Halvvejs derop vender vi om, henter vores ting og tager hjem.

Mit 4. år på Roskilde Festival blev mit fedeste på trods af det hidtil mest frustrerende line-up. Vi ses sgu nok næste år uanset hvad, Roskilde din satan.

Morten Elm July 8, 2013 at 5:47 pm

Hvilken forbindelse har du til festivalen, som giver dig adgang til mediebyen?

Jeg har nemlig overvejet, om jeg kunne kombinere med online-biks med festivalen (jeg er normal, betalende gæst igennem 20 år).

Reply - Link
Kristoffer Føns July 8, 2013 at 7:44 pm

Hey Morten,

Det er gennem bloggen her, at jeg har anmodet om presseakkreditering.

Reply - Link
Morten Elm July 9, 2013 at 12:46 pm

Og det er ikke nødvendigt med et officielt pressekort – eller har du det?

Reply - Link
Kristoffer Føns July 9, 2013 at 5:39 pm

Nej, det er ikke nødvendigt. De vurderer det fra medie til medie, som jeg har forstået det.

Reply - Link
Morten Elm July 9, 2013 at 6:21 pm

Super. Det skal helt klart overvejes, om der er en mulighed der.

Reply - Link

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *