August 13, 2013 in Nyheder

Vi var på Sziget Festival 2013

Som anglofil dansker er det ikke umiddelbart nærliggende at tage til Ungarn for at se koncerter. Ikke desto mindre gik turen onsdag 7. august mod Budapest, hvor 2013-udgaven af Sziget Festival allerede var godt i gang. Sædvanligvis, når jeg tager på udlandstur, er jeg ret godt forberedt og kender en del til min destination. Denne tur var en rimelig stor undtagelse, hvilket kun var med til at gøre the excitement større forud for turen.

August 6, 2013 in Video

Optakt: Sziget Festival 2013

I morgen aften går turen til Østeuropa, hvor Budapest og Sziget Festival venter. Sziget startede faktisk allerede i mandags og vi misser desværre også Nick Cave & The Bad Seeds, der spiller på hovedscenen i morgen aften.

Der er dog en håndfuld rigtig fede bands i vente.

Et af dem er Blur, der spiller fredag aften. For præcis et år siden sad jeg som en særdeles fattig 20-årig knægt og skammede mig over ikke at være i Hyde Park eller på Skanderborg. Det var dengang vi endnu en gang, fejlagtigt, var blevet ledet til at tro, at Blur snart var fortid. Snedige sataner.

Mystery Jets var et band jeg tidligere var rigtig glad for. Desværre røg de i fælden og ændrede deres stil til det værre. Deres 2. album ’21’ er ellers et af dem, der er blevet spillet mest her i huset. Det ser dog ud til, at de spiller Young Love og Two Doors Down – fint nok… Fredag kl 16.

Lørdag står den på The Fratellis, der kom på plakaten i sidste time. Jeg har selvfølgelig hørt Chelsea Dagger, Henrietta og deres andre greatest hits, men er aldrig rigtig blevet fanget af det skotske band, der er resurected. Sjovt skal det dog nok blive, når de spiller den her:

Og så har vi Editors… Hvad skal man dog mene om Editors. Papillon er ok, men det er vist også det.

Søndag spiller The Cribs kl 18 og Franz Ferdinand 19:30. Fordømt at det ligger så tæt. The Cribs er voldsomt fede.

Jeg så Franz Ferdinand på Jelling i 2009 og det er stadig en af de sjoveste koncerter jeg har været til. Ser frem til at høre det nye materiale live.

Og så glæder jeg mig generelt til at opleve Sziget Festival og Budapest. Sjældent har jeg taget afsted uden at vide særlig meget om den by jeg skal besøge, men er godt nok på bar bund her.

Der kommer ord om turen om en uges tid…

July 29, 2013 in Video

He’s welcome back if he gives up crack

I’ll tell you my story
The treachery it bores me
Carl and McGee both promised me
It would not happen this way
Carl is kept sedated
The frontman elevated
And McGee doing all he can to ruin my band
And keep me out the way

In this industry of fools
Musclemen and ghouls
If you’re not a puppet or a muppet
Then you might as well call it a day-ayay

The truth here gets distorted
The wall scrapings get snorted
I’m welcome back if I give up crack
But you gave me my first pipe anyway

July 24, 2013 in Nyheder

Crowdfunding & koncert i Odense

I morgen er der torsdagskoncert i Odenses Kongens Have. Her spiller Christian Hjelm, Hardinger/Thorup (ja, dem fra Shubidua) og Odenses egen Morten Christensen aka Dirty Old Town. Dirty Old Town starter ballet kl 19 – der er gratis entré osv, så kom forbi, hvis du er i nabolaget eller vil opleve Odense en smuk sommeraften.

Dirty Old Town har (så vidt jeg ved) netop færdiggjort debutalbummet, der udkommer 18. november. Du kan hjælpe med at finansiere albummet og dermed hjælpe en up-and-coming dansk rockmusiker. Det synes jeg, du bør gøre.

July 8, 2013 in Nyheder

Roskilde Festival 2013

Fortsat fra indlægget om opvarmningsdagene på Roskilde Festival 2013.

Torsdag var en af de dage, hvor der var hele 2 kunstnere jeg gerne vil tjekke ud. Det drejede sig om Jake Bugg og Christian Hjelm. Førstnævnte fordi jeg rigtig godt kan lide halvdelen af hans sange, Hjelmen fordi hans album er gennemgående fedt og jeg gerne ville til én koncert, hvor jeg er med på teksterne hele vejen igennem, det gør oplevelsen så meget sjovere – særligt når man er stiv.

Jake Bugg var en udpræget god oplevelse. Det var en af de koncerter, hvor jeg tænkte ‘shut up and play the hits’, hvilket altid er en ærgerlig tanke at stå med. Ikke desto mindre er forløsningen så også total, når numre som ‘Taste It’, ‘Lightning Bolt’ og ‘Seen It All’ bliver fremført af den bette engelske knægt.

Jake Bugg Roskilde festival

 

Det var gennemgående en god koncert, hvor jeg nok havde foretrukket at stå lidt nede bagved med en fadøl i hånden og plads til at flytte mine ben i ny og næ. På Odeon stod jeg lidt nede bagved, men det telt er simpelthen for bette til en mand, der lige har spillet for over 50.000 mennesker og sælger samtlige billetter til koncerter på Vega. Nå, det er sgu nok også et puslespil af rang at få det hele til at gå op og ingen døde.

Koncerten med Christian Hjelm var, ikke overraskende, noget mindre besøgt, så her fik vi plads umiddelbart foran scenen. Jeg nød virkelig samtlige numre. Hjelm har en helt særpræget karisma, der gør sig fantastisk på en scene. Jeg tænkte også, at resten af bandet fortjener stor ros – der bliver virkelig spillet tight. ‘Lang Vej Igen’, ‘Før Vi Blev Lette’ og ‘Luk Dine Øjne’ var de umiddelbare højdepunkter, men da jeg vågnede dagen efter var det alligevel ‘Standser Lige’, der kørte i min tømmermandsprægede, slidte hjerne.

Christian Hjelm roskilde 2013

Fredag var den ultimative lortedag på årets Roskilde Festival. I min lejr valgte vi at afholde en spontan Breezer-dag for at fejre at vi skulle se Rihanna senere. Fakta havde dog kun Ice og Mokai, men det vigtigste var, at vi følte os som en blanding af 13-årige piger og techno-fyre fra provinsen (hvilket vi vel i princippet også er).

Noget af det vigtigste på Roskilde er uden tvivl at time sin brandert. Fredag ramte jeg helt forkert og havde det vildt fedt om eftermiddagen, men da vi stod og ventede på Rihanna og presset blev større (vi havde en overraskende god plads) fik jeg nedtur og gik ud i siden. Her kom jeg i tanke om, at jeg jo egentlig ikke kan lide hende og snakkede med en masse dudes fra Volbeat-køen, der var overraskende seje. ‘Illuminati-skank!’, ‘RIHANNA ER SYG, SLAYER AFLØSER’, og ‘Brænd op din lorteso’ var blandt de mange tilråb – jeg morede mig, så et halvt nummer og skred ind i pressecenteret for at drikke vand og få juice på min mobil. Ville egentlig have set Crystal Castles, men der lavede jeg lige noget andet.

Lørdag var det vigtigt at vi var fulde kl 15, hvor Parquet Courts indtog Pavilion. Jeg har indført en tradition, hvor jeg tager en af mine gode hip-hop venner med til én koncert på Roskilde og jeg lovede ham, at der nok skulle være 2 sange, hvor det ville blive rigtig sjovt. New Yorker punkerne spillede for et ret tamt publikum, der primært bestod af 20-30 årige mænd i Converse og Joy Division t-shirts – my kind of guys. Under ‘Master Of My Craft’ skete der dog det fantastiske, at de før så stillestående mænd begyndte at tæve ind i hinanden.

Jeg elsker moshpits under de her ordnede forhold det altid er, når vi kun er os blege, halv-fesne indietyper, der hopper rundt. ‘Borrowed Time’ må siges at være Parquet Courts’ “hit” og det bliver altid spillet umiddelbart efter ‘Master Of My Craft’, men noget gik galt på scenen, så vi fik lige en puster inden det gik helt galt på dansegulvet. Vi var vel egentlig kun 20-30 dudes, der ravede, men for satan hvor var det dog sjovt. Hvorfor må jeg ikke få flere af den slags oplevelser, hvor gedigen indierock får lov at stråle på Roskilde Festival?

Resten af dagen blev egentlig bare brugt på at restituere og vente på Metallica. Jeg var helt nede efter at være blevet ædru, men takket være en ordentlig spand dobbelt whiskey+cola kom jeg helt op i gear igen. Under koncerten slog det mig dog, at jeg da egentlig overhovedet ikke kan lide Metallica. Shut up and play the hits. Jeg gik ud og fik mig lidt mere whiskey+cola, vandrede til Sigur Ros. Forinden nåede jeg dog lige at få et rigtig godt scoretrick: man skal stille sig ved L-tårnet og spørge de flotte tøser, hvordan man kommer op til Orange. Naturligvis på svensk – ingen lækre danske piger gider være sammen med en dansker. Det var i hvert fald, hvad den charmerende ungkarl fortalte mig…

Sigur Ros var sådan ok på den lidt kedelige måde, men jeg sad så også udenfor teltet og drak en mærkværdig blanding af rekorderlig, vodka og juice. Af en drikkedunk. Med folk fra Jylland.

Bagefter gik vi på jagt efter en god drink. Efter at have vandret pladsen rundt for at finde den helt rigtige drink endte vi med at købe øl og gå hen til Orange. Da Chase & Status begyndte sad vi 10-15 meter fra pitten til venstre. Efter 1. nummer skulle repræsentanten for det smukke køn på toilet, så vi gik ud til venstre. Få minutter senere var hele området foran Orange proppet, så vi stillede os op på noget jeg bedst kan beskrive som ‘de der orange cement-klodser, der er derovre ved køen til pitten i venstre side’. Jeg ved ikke om det var selskabets skyld, men de næste minutter er uden tvivl noget af det jeg vil huske Roskilde Festival 2013 for. Chase & Status er på ingen måde sød musik i mine øre, men for satan hvor var det dog en fed oplevelse. At se hele Orange rave helt ukontrolleret var fandme storslået!

Lidt senere strøg vi forbi When Saints Go Machine på Arena, hvilket faktisk også var helt okay. Da jeg begyndte at hallucinere en smule pga det voldsomme lysshow kunne jeg dog godt fornemme, at den gode dag hellere måtte slutte…

Søndag formiddag var jeg konstant i vildrede om hvorvidt jeg bare skulle pakke mit shit og tage hjem. Blev dog enig med mig selv og HipHop-Søren om at det var bedst at blive og suge den sidste orange feeling ud af stedet. Ingen af vores Visa-kort var blevet spærret endnu, så det havde været en skam at tage hjem.

roskilde

Vi fik et par øl, en Strawberry Daiquiri og fik plads på tribunen til James Blake. Rar koncert.

Herefter driblede vi lidt rundt. Drak mere øl og jeg fik hørt ‘Beat The Devil’s Tattoo’ + lidt mere af Black Rebel Motorcycle Club. Herefter gik vi ud og bowlede lidt om øl, missede Queens of The Stone Age og gik mod Kraftwerk. Jeg havde set ret meget frem til Kraftwerk – på den der ‘de er jo legender og jeg kan godt lide et par af deres sange’-agtige måde. Halvvejs derop vender vi om, henter vores ting og tager hjem.

Mit 4. år på Roskilde Festival blev mit fedeste på trods af det hidtil mest frustrerende line-up. Vi ses sgu nok næste år uanset hvad, Roskilde din satan.

July 8, 2013 in Nyheder

Opvarmningsdage på Roskilde 2013

Sidder med en utrolig tom følelse denne mandag formiddag. For hvordan går man lige direkte fra 9 dage med sine bedste venner, druk, sindssyge oplevelser og sjov til at vågne op til en normal hverdag, hvor jobbet skal passes? Jeg fandt det passende at gå til tasterne, so here we fucking go maaaaaaaaan.

June 30, 2013 in Nyheder

Kulde i Roskilde

I går blev Roskilde Festival 2013 skudt i gang. En blandet oplevelse for de mange tusinde, der allerede var ankommet fredag og tilbragte en nat med presseninger over sig. Personligt sad jeg i kø under en sådan. På en blanding af glæde, rom og koffeinpiller så jeg meget frem til at blive lukket ind. I virkeligheden var det et retarderet move at min Meantime-kompis (der forresten brækkede fingeren i går og derfor ikke kan skrive…) og undertegnede lå i kø, da vi alligevel skulle forlade den klokken 12 og checke-in på Maglegårdsskolen. En in-checkning, der forresten tog over 2,5 time…

Nu er festivalen imidlertid skudt i gang og det kilder jo alle de rigtige steder. Pavilion Junior og den nye techno-scene starter så småt op denne eftermiddag, hvilket da nok skal blive sjovt.

Mit program ser ud som følger:

Tirsdag:

Moder Lewinsky – 17:30

Onsdag:

Lower – 16

Baby i vain – 22

Torsdag:

Drengene – 18:30 – Paviljon

Jakob Bug – 21 – Odeon

Ham fra Figurines – 23 – Odejon

Mange svenskere fra et pladeselskab – 01 – Oranje

Fredag:

Hende der får tæv af Kris Brun – 22:30 – Oranje

Dem der har en sang feat ham fra The Cure – 01:30 – Arena

Lørdag:

Parquet Courts – 15 – Paviljon

Ukendt mortal orkester – 21 – Paviljon

Metallica jo – 22:30 – Oranje

Søndag:

Black rebel motorcykelklub – 16:45 – Oranje

Ikke Dave Grohl – 19 – Oranje

Kraftwork – 22 – Pavillion Junior

SESMAND!

June 12, 2013 in Nyheder, Video

NorthSide Festival 2013

Lad os glo lidt frem mod weekendens NorthSide Festival.

Da programmet først lå fast var jeg faktisk ret skuffet. I forhold til sidste års udgave, hvor navne som Stone Roses, Noel Gallagher, Miles Kane, Bombay Bicycle Club og Kasabian var på plakaten, var det umiddelbart kun Arctic Monkeys, der fik det til at kilde alle de rigtige steder i år. The Floor Is Made of Lava er altid fede, men jeg har også set dem 11 gange.

June 6, 2013 in Nyheder

Oasis 2014?

liam gallagher

Når et legendarisk rock-band går i opløsning, går der sjældent mange år før rygterne om en genforening starter. Dette har da også været tilfældet med Oasis, der som bekendt opløstes i 2009. Mange har spekuleret i en genforening i 2015, hvor det genredefinerende (What’s the story) Morning Glory-album kan fejre sin 20-års fødselsdag.

Liam Gallaghers seneste udtalelser giver dog fans håb om en række koncerter i 2014, hvor Oasis’ debutalbum fejrer 20:

“There’s unfinished business there. People ask would I get Oasis back together. I’d do it for nowt (Manchester-slang for ‘nothing’, red), but if someone’s going to drop a load of fucking money, I’d do it for that too. I don’t think we’d ever make another record. I doubt we’ll ever get back together.”

Og endnu mere interessant:

“If we do, it’d be nice to do that fucking thing that’s coming up (the 20th anniversary) I’d be up for that. But I’d still go back to Beady Eye and Noel would go back to his thing. We could bury the hatchet for a quick lap of honour.”

NME må kime Noel ned i disse dage for et svar på sin lillebrors udtalelser. Det ser jeg også frem til.

May 28, 2013 in Video

Spike Island

Der er stadig godt gang i Stone Roses møllehjulet. Snart udkommer en dokumentar om Manchester-bandet og som om det ikke er nok, kommer denne ‘blanding af Inbetweeners og Quadrophenia’. Både Inbetweeners-serien og Quadrophenia er fantastiske, men blandet? Underholdende skal det nok blive, på den ene eller anden måde…