November 4, 2015 in Video

Repeature…

Her er Sods:
 

September 15, 2015 in Video

Alias Kid

Alias Kid er seneste skud på stammen i UK. De bliver kaldt ‘de nye Oasis’ og opfører sig da også derefter i følge manager Alan McGee.

 

September 7, 2015 in Live

Fame & Fortune

The Libertines fortsætter sejrstogtet gennem Storbritannien i disse dage, hvor der spilles intimkoncerter fra Glasgow til London. Jeg skal selv til London på torsdag og se mit yndlingsband spille på det super-intime Electric Ballroom, hvor jeg faktisk for nylig så The Rifles – det bliver storslået!

En af de nye Libertines-sange er gået rent ind hos undertegnede. Er i særdeleshed vild med omkvædet “Like 2 soldiers, responding to a call, to Camden we will crawl”.

July 22, 2015 in Video

Stone Roses

De kom tilbage, lovede et nyt album og forsvandt så som dug for solen. Jeg tror personligt ikke, at vi skal holde vejret indtil albummet dukker op 🙂

July 17, 2015 in Live

Storbritannien vinder

Der er kommet og fortsætter med at komme så fantastisk meget god musik ud af Storbritannien. Her er en af de bedre fra GB 😉

July 17, 2015 in Live

The Libertines er i sandhed tilbage

Hvis nogen var i tvivl er the Libertines tilbage i fuld vigør. Se deres koncert fra Glastonbury, der bl.a. tæller den nye ‘Gunga Din’ her:

 

May 26, 2015 in Live

Paul McCartney & Dave Grohl

May 21, 2015 in Video

Catfish and the Bottlemen

August 20, 2014 in Live

Debaser

July 7, 2014 in Live

The Libertines spillede London op

The Libertines hyde park

Lørdag 5. juli var jeg tidligt oppe og afsted på morgenflyveren mod vest, hvor et af mine all time favoritbands spillede koncert i et af mine all time favoritsteder i verden, Hyde Park i London. Historien om the Libertines er en kærlighedshistorie af en karakter selv ikke de største forfattere gennem tiden ville kunne skrive bedre.

Det er ikke blot musikken, men selve myten og fortællingerne om båndet mellem Carl Barât & Pete Doherty, der gør min kærlighed til bandet så stærk. Det var da også svært at beskrive for drengene, hvorfor jeg forlod Roskilde Festival (hvor selveste Arctic Monkeys ellers spillede samme dag) og rejste på en endagstur for at se et band jeg allerede har booket billetter til at se igen til efteråret.

Ikke desto mindre entrerede jeg og en flok venner, der allerede var i London, den smukke park, der i dagens anledning var indtaget af den type mennesker, der er så få af andre steder i verden. Mængden af Fred Perry poloer og Liam Gallagher-frisurer var ganske enkelt enorm. De er normalt nemme at spotte på f.eks. Roskilde og jeg er altid nødt til at gå hen at hilse, hvis jeg møder den slags i Danmark.

Før Albion sejlende skulle på rette kurs var der koncerter med bl.a. The Enemy, Maximo Park og The Rifles, der alle tiltrak sig store skarer af festende briter.

libertinessscarlpete

20:45 gik Carl Barât, Peter Doherty, John Hassall og Gary Powell på scenen og satte gang i ‘Vertigo’ til, naturlig, ekstase fra det 60.000 mand høje publikum. Allerede inde i settets 2. nummer ‘Boys In The Band’ blev presset fra den vanvittige crowd for meget og koncerten måtte stoppes.

Mine venner og jeg havde købt premium billetter og stod med god plads forholdsvist centralt placeret blandt ligesindede posh bastards. Dette gik dog ikke længere, da flere hundrede hoppede over hegnet bagfra og joinede os. Det gjorde at vi pludselig befandt os blandt flere hundrede pogo dansende indie kids, da Libertines kom tilbage på scenen og spillede videre – helt fint med mig.

Bandet på scenen spillede alle deres hits (se setlisten her) samt den ældgamle ‘Love On The Dole’, Albion (der udover at være en Libertines-sang også er indspillet af Dohertys andet band, BabyShambles) og sluttede af med at citere Siegfried Sassons ‘Suicide In The Trenches’. Netop det afsluttende digt, der spiller en central rolle i tidlig Libertines historie var et af aftenens store højdepunkter for mig. Ligesom nedenstående Pete citat fra koncerten allerede står printet ind hos undertegnede:

I wanted to drive my camper van into the backstage area,” Doherty revealed shortly after. “The security guards said ‘you don’t want to do that because of the traffic’. I wanted to drive it in and put union jacks on top. They said ‘you’ve got nothing to fly the flag for’ and I said what about William Blake? What about Johnny Marr? What about Carl Barat?

 

Der var pyro, pogo og vanvittig ekstase blandt publikum til the Libertines’ største koncert nogensinde. Drengene i bandet leverede varen og lignede bestemt ikke fire musikere, der udelukkende stod på scenen for at tjene penge. Personligt havde jeg en af de oplevelser, der vil følge mig for evigt.