February 16, 2011 in Nyheder

Foo Fighters udgiver nyt til april

Dave Grohl

Foo Fighters udsender nyt album d. 11. april. Det nye album får navnet ‘Wasting Light’. Albummet er produceret af Butch Vig, der også stod bag Nirvanas ‘Nevermind’ fra 1991. Derudover spiller Krist Novoselic også bass på et af det nye albums numre. Krist Novoselic var som bekendt bassist i Nirvana, men har ikke gjort meget ved sin musikalske karriere siden Kurt Cobains død.

Dave Grohl, Foo Fighters, har tidligere udtalt, at ‘Wasting Light’ bliver et mere rocket album, end de tidligere. Med tidligere Nirvana folk involveret, er der i hvert fald lagt op til god gammeldags rock.

På ‘Wasting Light’ kommer følgende sange til at findes:

‘Bridge Burning’
‘Rope’
‘Dear Rosemary’
‘White Limo’
‘Arlandria’
‘These Days’
‘Back & Forth’
‘A Matter Of Time’
‘Miss The Misery’
‘I Should Have Known’
‘Walk’

February 14, 2011 in Nyheder

The Pigeon Detectives har nyt album klar

Matt Bowman

Matt Bowman fra The Pigeon detectives

Efter at have brugt lang tid på landevejen og endnu længere tid i studiet, er The Pigeon Detectives nu klar med et nyt album. Albummet udkommer d. 4. april i år og får navnet ‘UP, GUARDS AND AT ‘EM!’. Ligesom på de to foregående albums, ‘Wait For Me’ og ‘Emergency’, bliver albummet udsendt på det lokale pladeselskab i Leeds, Dace To The Radio.

The Pigeons Detectives Facebook har drengene uploadet en video, hvor det nye nummer ‘She Wants Me’ kan høres. Nummeret løfter sløret for, at Leeds-bandet har udviklet sig og er blevet inspireret af den velkendte ‘new romantic sound’, ligesom et andet britisk band, The Wombats.

The Pigeon Detectives vil inden længe begynde at udgive singler fra det nye album. Meantime.dk følger naturligvis spændt med og så snart der kommer nyt, kommer det op her.

Lyt til ‘She Wants Me’ på Youtube.

February 14, 2011 in Nyheder

Radiohead udsender nyt album på lørdag

Radiohead

Det længe ventede album ‘The Kings of Limbs’ udsendes, meget overraskende, allerede nu på lørdag – d. 19. februar! Albummet kan fra lørdag middag købes på en dertil indrettet hjemmeside, som du finder linket til nederst på denne side.

Da Radiohead i 2007 udsendte sit seneste album, vakte gruppen opsigt ved at give fans muligheden for at betale hvad de ville for albummet. Sådan kommer det dog ikke til at foregå med ‘ The Kings of Limbs’, hvor prisen ligger fast.

Med et nyt album i bagagen, vil der højst sandsynligt blive lukket op for spekulationerne om hvorvidt Radiohead kunne finde på at komme på plakaten til Roskilde Festival 2011. Radiohead spillede senest på Roskilde Festival i 2008.

Nyt album fra Radiohead ude på lørdag – køb det her

February 14, 2011 in Nyheder

Suede kommer til Aarhus

Suede

Norhside Festival  offentliggjorde for nyligt, at Mike Skinner og The Streets kommer et smut forbi Aarhus til juni. Nu har arrangørerne så trukket endnu en stor britisk kanin op af hatten, nemlig Suede. Suede blev efter mange års pause, (midlertidigt) gendannet i fjor, hvor de gav koncert på årets Skanderborg Festival.

I 2011 har bandet ikke planlagt specielt mange koncerter, hvorfor det forventes at det bliver Suedes eneste danske koncert i 2011 (og måske nogensinde, da gendannelsen, menes, blot at være midlertidig).

Northside Festival afholdes i Aarhus 11.-12. juni. Indtil videre spiller The Streets, Band of Horses, White Lies, De Eneste To, The Floor Is Made of Lava, Turboweekend, Tina Dickow og altså Suede.

February 13, 2011 in Nyheder

LCD Soundsystem slutter i New York

LCD Soundsystem

James Murphy og crew har efterhånden villet lukke LCD Soundsystem ned et stykke tid. Det er som bekendt svært at spå om fremtiden, hvilket James Murphy da også har givet udtryk for i næsten hvert eneste interview, manden har givet om det diskorockende bands fremtid. Dog er det nu på plads, at LCD Soundsystem lukker ned med afskedskoncerter i New York.

Bandet spiller således en allerede udsolgt koncert i Madison Sqaure Garden d. 2. april. Koncerten blev udsolgt ufatteligt hurtigt, hvilket har givet basis for rigtig mange billetter på sortbørsen til overpriser. Det har nu banet vejen for yderligere fire shows. Ekstrakoncerterne kommer til at foregå på ‘Terminal 5’ fra d. 28.-31. marts. Så hvis du vil være sikker på at overvære bandet før de lukker ned, bør du få booket en billet til New York med det samme.

Det kan nemlig meget vel være sidste chance for at opleve sange som ‘Daft Punk is Playing At My House’, ‘All My Friends’ og hittet fra gruppens seneste album (This Is Happening) ‘Drunk Girls’.

February 10, 2011 in Nyheder

The Vaccines til Danmark

The Vaccines

The Vaccines kommer til København

Det stærkt hypede London-band ‘The Vaccines’ spiller i København d. 28. februar. Det bliver Lille Vega, der danner rammerne om den første The Vaccines-koncert på dansk jord.

The Vaccines er blevet hypet utrolig meget af, i særdeleshed, de engelske medier, der lovpriser det unge rockband. Bandet har da også allerede spillet hos Jools Holland, der i gennem tiden har haft prominente navne som The Cure, Morrissey og Oasis på scenen.

I Danmark har især P3 dyrket The Vaccines og for tiden er det sangen ‘Post Break Up Sex’, der bliver spillet i stor stil.

The Vaccines Facebook

http://www.thevaccines.co.uk/

February 10, 2011 in Nyheder

Ny single fra The Wombats

The Wombats

The Wombats er klar med endnu en single

Det britiske band ‘The Wombats’ giver den gas for tiden. Senest har Liverpool-bandet udgivet ‘Jump Into The Fog’ og ‘Tokyo (Vampires & Wolves). I dag er den seneste single så blevet lanceret på gruppens Facebook side. Alt man skal gøre, for at få adgang til den nye sang, er at tilmelde sig The Wombats´ nyhedsbrev. Den nye single hedder forresten ‘Addicted to The Cure’ og er allerede nu også på YouTube i en mere skramlet udgave.

Lyt til den nye single fra The Wombats ‘Addicted to The Cure’ her