June 12, 2013 in Nyheder, Video

NorthSide Festival 2013

Lad os glo lidt frem mod weekendens NorthSide Festival.

Da programmet først lå fast var jeg faktisk ret skuffet. I forhold til sidste års udgave, hvor navne som Stone Roses, Noel Gallagher, Miles Kane, Bombay Bicycle Club og Kasabian var på plakaten, var det umiddelbart kun Arctic Monkeys, der fik det til at kilde alle de rigtige steder i år. The Floor Is Made of Lava er altid fede, men jeg har også set dem 11 gange.

Efter billetten til festivalen kom i hus har jeg slugt et par kameler og må sande, at bands som Bloc Party, Keane og Modest Mouse har lavet mere end et par gode sange. Desværre har Johnny Marrs gamle bongkammerater set sig nødsaget til at tage arbejdet med deres næste skive seriøst, så Modest Mouse har byttet med Jagwar Ma. Jagwar Ma er et af de bands, der bl.a. sammen med Temples og Palma Violets har fået rigeligt med spalteplads i NME (bladet enhver udenlands-indie med respekt for sig selv elsker, og en indfødt englænder måske har knap så romantiske tanker om). Proper naughty band.

Men det er jo først lørdag.

Festivalen starter fredag og pga arbejde når jeg nok først at være på pladsen til Lava 14:45. Det skal nok blive fornøjeligt – som det altid er.

Jeg har altid hadet Bloc Party. Først var det fordi en fucking irriterende dreng fra min parallelklasse kunne lide dem og siden har Kele udtalt en masse pis. At han syntes guitarmusik var kedeligt og at The Wombats er dårlige (men det synes alle åbenbart – Wombats i Birmingham er stadig en af de vildeste koncertoplevelser jeg har haft). På trods af alt – Bloc Party er et fucking sindssygt liveband med en masse fucking sindssyge sange i bagagen.

17:15 på den blå scene. 

Edit: hader stadig Bloc Party.

19:45 er det franske Phoenix, der indtager Blue Stage. Det eneste Phoenix-album jeg ejer er ‘Wolfgang Amadeus Phoenix’, som jeg altid har afbrudt midtvejs. På Spotify har jeg dog lært, at de er et OK band – omend forsangeren skulle være ultraringe live.

Direkte derefter står den på Keane, som jeg faktisk er blevet glad for (tror jeg mister indie point på den udtalelse). Jeg er sikker på, det nok skal blive en storslået oplevelse på den grønne scene kl 21:15.

Derefter smutter jeg måske forbi The Knife, konstaterer at det er shit og tager til det her.

LØRDAG

Her spiller føromtalte Jagwar Ma 16:00 på rote scene. Det bliver sjovt.

Lige efter, 17:15 på blau, er det Alt-J (weird tegn i parantes). Et band jeg foragtede pga. forsangerens stemme, men nu har lært at leve med. Lad os se, hvad de kan live. De er umiddelbart ikke seje nok til at få en video med i indlægget her.

Nick Cave har aldrig sagt mig SÅ meget, men jeg anerkender at han er et ikon og har skrevet en perlerække af storslåede sange, så jeg ville være en klaphat af rang ikke at se koncerten på grün 21:15.

Flaming Lips er på min Northside playlist, men jeg skifter væk hver gang deres sange kommer på… De spiller på blå 22:45.

SØNDAG

Kl 1700 håber jeg, at eftermiddagskogeren topper og jeg kan stå og blive lidt forelsket i pigerne fra Deap Vally – i hvert fald forsangerinden. Musikalsk bliver vi nok også blæst væk – sehr schön.

20:50 er det bandet, der sammen med Libertines (jeg var 10 år, da de brød igennem og fandt dem først senere…) fik mig til at blive en perverst anglofil lad. Arctic Monkeys spiller op til dans på blå scene. Jeg gætter på, det bliver præcis denne setliste vi udsættes for.

JEG GLÆDER MIG OG VI SES MAND! Jeg er ham med den røde gips…

Peter G June 13, 2013 at 3:23 pm

Ærgerligt med Bloc Party… Men Love SHop er sgu ok.

Reply - Link

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *