May 18, 2011 in Nyheder

New Order vender tilbage

New OrderDet legendariske britiske band, New Order, sluttede legen i 2007, hvor bassisten Peter Hook forlod bandet. New Order startede legen, da de som Joy Division mistede forsanger Ian Curtis. På 31-årsdagen for Ian Curtis´ død rører New Order nu på sig igen.

Det er i dag 31 år siden, at Joy Division, som følge af Ian Curtis´ selvmord, blev til New Order. New Order blev, på trods af en relativt sløv opstart, verdensstjerner og udsendte hits som ‘Blue Monday‘ og ‘Bizzare Love Triangel‘. Peter Hook forlod dog bandet i 2007, hvorefter Bernard Sumner dannede Bad Lieutenant, hvor også Joy Division/New Orders trommeslager, Stephen Morris, deltager. Peter Hook har siden splittelsen fornøjet sig i Freebass og senest har han udgivet en EP med Joy Division cover-numre.

Nu sker dog noget på New Order-fronten. Det legendariske Manchester-band udsender nemlig et opsamlingsalbum d. 6. juni. Du kan allerede nu få en smagsprøve på albummet, der får navnet ‘Total‘ ved at tjekke New Orders Facebook side ud. Her kan du nemlig streame det hidtil ikke-udgivne nummer ‘Hellbent‘.

Denne udgivelse vil højst sandsynligt få rygterne om en gendannelse til at svirre, men indtil videre er der intet, der tyder på, at den nye udgivelse bliver fulgt op af en turné i 2011. Meantime.dk undersøger naturligvis sagen nærmere og vender tilbage, så snart der er nyt i sagen!

Tracklisten til New Order/Joy Division – Total kan ses her:

01 Joy Division – Transmission
02 Joy Division – Love Will Tear US Apart
03 Joy Division – Isolation
04 Joy Division – She’s Lost Control
05 Joy Division – Atmosphere
06 New Order – Ceremony
07 New Order – Temptation
08 New Order – Blue Monday
09 New Order – Thieves Like US
10 New Order – the Perfect Kiss
11 New Order – Bizarre Love Triangle
12 New Order – True Faith
13 New Order – World in Motion
14 New Order – Fine Time
15 New Order – Regret
16 New Order – Crystal
17 New Order – Krafty
18 New Order – Hellbent

Posted by and tagged as

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *