April 16, 2012 in Nyheder

Kurt Cobain solo-album?

Eric Erlandson fortæller, at Kurt Cobain indspillede et solo-album før han døde.

Og hvem er det nu lige Eric Erlandson er? Han var guitarist i Hole i 90’erne. Hole? Det er Courtney Loves band. Courtney Love? Mor til Kurt Cobains datter.

Det kunne være ufatteligt interessant at lytte til et solo-album fra Hr. Cobain, der eftersigende gerne ville gå mere akustisk til værks i tiden før sin død.

Jeg studser dog noget gevaldigt over, at Erlandson, der for nylig, for første gang i mange år, spillede sammen med Hole, har holdt denne viden for sig selv i 18 år. Det virker generelt som om, at Hole har brug for omtalte for tiden (de tager vist også på tour nu). Forleden anklagede Courtney Love sin afdøde mands tidl. bandkammerat fra Nirvana, Dave Grohl, for at have lagt an på sin datter, Frances Bean Cobain.

19-årige Frances var dog ikke sen til selv at ‘tweete’, at Twitter burde bandlyse hendes mor og at Grohl aldrig har lagt an på hende.

Så det har ikke rigtig skortet på omtale af Love og Hole på det seneste. Med Erlandsons seneste udmelding om et muligt Kurt Cobain solo-album fortsætter stilen og man fristes til at spørge: hvorfor har du ikke fortalt om solo-albummet én eneste gang de sidste 18 år, Eric Erlandson?

 

 

Posted by and tagged as ,

Pingback: Kurtfan

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *