September 27, 2016 in Video

En mand på vej tilbage

Liam Gallagher har siden han stoppede sit band, Beady Eye, ikke været så meget i medierne. Faktisk har han ikke givet et eneste interview og har holdt sig til Twitter, men det er nu ændret. Han har givet et aldeles glimrende interview til det britiske Q Magazine, hvor han fortæller, at han er på vej tilbage og nok udgiver sin første solo-plade næste år.

Derudover udkommer der snart (som i, om en uges tid) en dokumentar om Oasis. Personligt håber jeg, at det betyder, at vi får en Liam Gallagher på toppen tilbage til musikscenen. Det er der brug for.

Liam har haft en del pengeproblemer og har været i banken et par gange for at betale både en journalist i NYC, som han har gjort gravid og siden sin eks-kone, der gerne ville skilles efter den føromtalte episode kom frem…

Jeg håber dog virkelig ikke, at lysten til at lave ny musik kommer pga pengeproblemer – og jeg tror det faktisk heller ikke. Liam har aldrig virket som en, der har været drevet af penge, men derimod som en, der rent faktisk har stor kærlighed til musikken.

We’ll see.

Posted by and tagged as

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *