Jelling Musikfestival har nu offentliggjort det fulde program til årets Jellingfest. Festivalen foregår som altid sidst i maj, hvor 25.000 glade musikfans rejser mod byen med Danmarks dåbsattest for at nyde musikken, øllet og det forhåbentligt gode vejr.
På Jelling Musikfestival 2011 spiller bl.a. Beady Eye, The Floor Is Made of Lava, Thin Lizzy og D-A-D.
Beady Eye spiller kl. 18.30 på festivalens sidste dag (søndag), The Floor Is Made of Lava spiller fredag 22.15 mens D-A-D svinger rock-klassiskere ud af ærmerne kl. 00.00 lørdag (eller søndag, om man vil).
Det bliver det danske publikums første møde med Beady Eye, der som bekendt består af en række tidligere Oasis-medlemmer med Liam Gallagher i front. Beady Eye turnerer i øjeblikket i Storbritannien, hvor det eftersigende går ganske godt. Se en video fra Beady Eyes første koncert her
Det fulde program kan ses på festivalens hjemmeside.
Posted by Kristoffer Føns and tagged as beady eye, festival, jelling musikfestival
Pingback: Formann